Pula Golf Resort

Generelt

Velkommen til Pula - et dejligt golfresort på smukke Mallorca. Hotellet består af 28 suiter, som ligger lige ved banens klubhus og restaurant, som er bygget i en klassisk og charmerende mallorcinsk stil. I vores fortræffelige pakke er der inkluderet ubegrænset golf på Pula Golf Club, som er designet af den spanske golflegende José Maria Olazabal. Banen er en af de bedre på Mallorca og har været vært for blandt andet European Tour Championships Classic, Mallorca Skins Game og Olazábal & Nadal Invitational.

 

   

 

Golf

Pula Golf
Pula Golf blev grundlagt allerede i 1995, men blev renoveret af José Maria Olazabal i årene 2004-2006 for at imødekomme kravene til international og professionel golf. Belønningen for den tildligere Ryder Cup kaptajns arbejde lod ikke vente på sig, da Pula snart blev vært for internationale turneringer som PGA European Tour Championships Classic, Mallorca Skin Spel og Olazábal & Nadal Invitational. Således har profilerede navne som eksempelvis Bourdy, Hanson, Jimenez, Gonzalo Fernandez Castano, Alvaro Quiros, Olazabal, Darren Clarke, Molinari, Kaymer, Sergio Garcia alle spillet Pula Golf. De spillede dog den i forvejen lange bane som par 70, hvor vi andre får lov til at spille den som par 72 - og så behøver vi ikke engang at benytte det samme teested som dem! Vores pakke på Pula er inklusive fri golf, men vil man tage en afstikker og prøve nogle andre af Mallorcas baner, så behøver man ikke at køre langt. I området ligger baner som Capdepera, Son Cervera og Canyamel. Vi skræddersyr jeres rejse, præcis som I ønsker, også ift. ønsket rejselængde.

 

   

 

Ophold

Pula Golf Resort

 

Pula Golf Resort er beliggende i et af de mest smukke og fredfyldte områder på Mallorca. I den gamle herregård, anno 1581, ligger det som i dag er hotellet og klubbens faciliteter. En golfferie til Pula er på sin vis en rejse til en svunden tid, men med alle fordelene ved nutidens bekvemmeligheder. Værelserne er fordelt i Golf Suites, Master Suites og Grand Suites, som alle er rummelige og måler mellem 40 og 55 kvadratmeter. De er udstyret med blandt andet minibar, aircondition og wifi. Pula Golf Resort har også et skønt spa med opvarmet pool, jacuzzi, sauna, dampbad og massage, hvor man kan koble af efter en skøn dag på golfbanen. Maden nydes i stil på Café de Pula, hvor man i udeserveringen har en herlig udsigt over golfbanen. En anden fin detalje, er at der blot er nogle få kilometer til havet. Her findes, udover stranden naturligvis, et bredt gastronomisk udbud af kød, fisk, pasta samt lokale retter.

 

   

 

Obs! Mallorca har indført en turistskat for hotelophold. Denne skat lægges på jeres slutregning på hotellet og betales direkte her. I skrivende stund er skatten 2 euro + 10 % moms per person og per overnatning. Skatten betales af alle overnattende gæster over 16 år.

 



Aktuelt vejr

+23.1 °C

Klima


Hvad er inkluderet i denne rejse:

• Fly til Mallorca t/r

• Transport af golfbag
• Billeje (transfer kan arrangeres)
• 7 overnatninger på Pula

• Morgenmad
• Fri golf på Pula Golf

 

Pris per person, fra 7.695,-

Fra prisen er gældende på udvalgte rejsedatoer i perioden 4/2 til 28/2.
Kontakt os for konkret pris på ønskede datoer og udfra ønsket indhold af rejsen.