Costa Blanca, La Sella

Den spanske storspiller og Ryder Cup kaptajn, José María Olazabal, udførte ikke bare mirakler med det europæiske hold i Chicago i efteråret 2012. Han har også designet mange rigtigt fine golfbaner. En af disse er 27 hullers anlægget La Sella Golf lige nord for solrige Alicante.

 

Generelt

Ved foden af bjerget Montgo midt imellem Alicante og Valencia ligger La Sella Golf Resort i nationalparken af samme navn. La Sella er et komplet golfanlæg, 27 huller designet af José María Olazabal, gode træningsområder i herlig natur – alt sammen et stenkast fra det femstjernede hotel. Du er tæt på to byer, Denia er den lidt større by med shopping og rigtigt gode restauranter eller hyggelige Javea med fine strande, som du kan nyde om dagen og om aftenen.

 

 

La Sella

Baner i nærområdet 10 st.
Afstand lufthavn Alicante Airport 100 km
Afstand golfbane 0 m

Nærmeste by Dénia, 7 km

Golf

Kan man finde en rigtigt god golfbane i Spanien, som ikke er omringet af huse? Faktisk ja, La Sella Golf ligger smukt indhyllet i naturreservatet Montgo uden et eneste hus langs banen. Måden, hvorpå man behandler miljøet er ydermere et foregangsbillede blandt golfbaner og dækker alt fra genanvendeligt vandingsanlæg til de økologiske produkter som benyttes til at holde banen i en god stand. Banens tre sløjfer er opkaldt efter forskellige vinde. Den første sløjfe hedder Llebeig (den varme vind fra Sahara på det valenciske sprog) og strækker sig mod syd gennem pinjeskov. Her han man fine vues over nationalparken og layoutet gør, at man får brug for alle køller i baggen. Den anden sløjfe, Gregal, er opkaldt efter den vind, som man i antikken anvendte for at sejle til Grækenland. Her er der mere vand i spil og de afsluttende huller byder på en spændende afslutning. Den sidste og nyeste af sløjferne er Mestral, døbt efter vinden fra nord. Den består af tre par 3, tre par 4 og tre par 5 huller, som ligger lidt højere end de andre huller på banen. Grundet dette får man en spektakulær udsigt over havet, Segaria bjergene og naturparken Montgo. Denne sløjfe er kendetegnet ved at have lidt bredere fairways og større greens. La Sella har ydermere et gedigent træningsområde og en meget god drivingrange med et moderne akademi, hvor man kan forbedre sit golfspil. 

 

     

 

La Sella Golf

Antal huller: 27
Banekarakter: Parkbane

Banefakta:

Llebeig Par 36,   3166 3074  2648

Gregal Par 36,    3123 3039  2602

Mestral Par 36,   3052 2788  2294

Hcp- begrænsning: 54
Banearkitekt: José-Maria Olazabal
Greenfee: 5 heldagsgreenfees 

 

Baneguide La Sella

Scorekort La Sella

 

Ophold

Hotel Dénia La Sella Golf Resort & Spa kan tilfredsstille selv den mest kræsne gæst. Hotellet ligger ved Montgo nationalpark, bare ti minutter fra byerne Denia og Javea og blot 30 meter fra 1. hul på La Sella Golf. Det er omkring 45 minutter fra Alicante lufthavn. Her findes alle tænkbare bekvemmeligheder som fri wifi, oversize safe, satellit tv, privat balkon/terrasse med udsigt, roomservice, parkering, biludlejning, gavebutik, restauranter, konferencerum, pool (med poolbar), fitness og naturligvis et fortræffeligt spa.

I den hyggelige havneby Denia findes der et utal af restauranter og feinschmeckeren går ikke forgæves. Faktum er, at Denia har flere Michelin stjerner end selveste Valencia, som ellers regnes for en rigtig gourmet by! 

 

 

Hotel Dénia La Sella Golf Resort & Spa

Femstjernet hotel
Beliggenhed: Direkte ved golfbanen, klubhuset i samme bygning som hotellet
Værelser: 186. Alle værelser med deponeringsboks, TV, hårtørrer, A/C, trådløst internet, strygejern med mere
Faciliteter: Udendørs pool, restauranter, barer, spa samt fitness

Wifi: På hotellet er gratis wifi inkluderet.
Pension: 7 dages morgenmad (halvpension kan tilkøbes)

 

Bestil

Afrejse sted
Afrejsedato
Rejsende

Afrejse stedDestinationAfrejseHjemrejsePris/person, fra
Rejsen inkluderer
Ca. flytider:
Send forespørgsel om turen
Denne tur kan gå til ordre på anmodning. Udfyld dine oplysninger og vi vil kontakte dig.

Navn:

E-mail:

Telefon:

Rejsende:




Aktuelt vejr

+23.4 °C

Klima


Hvad er inkluderet i denne rejse:

• Fly til Alicante t/r

• Transport af golfbag
• Billeje/transfer
• 7 overnatninger på Marriott La Sella

• Morgenmad og fem middage 

• 5 heldagsgreenfees på La Sella

 

Pris per person, fra 8.995,-