Gran Canaria
Cran Canaria byder på kvalitetshoteller, dejlige strande og en golfindustri i massiv fremgang. Solen skinner som regel fra en skyfri himmel, gennemsnitstemperaturen i februar og marts nærmer sig 20 grader, overalt er der pragtfulde strande - ikke mindst Maspalomas med sine kilomterlange sandstrande.
Nyd strandlivet sydpå eller tag ind til hovedstaden Las Palmas, hvor du helt klart fornemmer, at du er kommet til en livlig spansk by med små 400.000 indbyggere. Øen er frodigst mod nord og mere ørkenagtig, jo længere sydpå du kommer. Du vil blive overrasket over den varierede flora og fauna der præger Gran Canaria.
Tidligere hed golf på Gran Canaria Real Club de Golf oppe ved det udslukte Bandama krater eller Maspalomas Golf. Vidste du forøvrigt, at Real Club er Spaniens ældste golfklub, grundlagt af briterne helt tilbage i 1891! I dag er golf på Gran Canaria i total fremdrift. Du kan nu vælge mellem 6 golfbaner/anlæg over hele øen og yderligere 4 baner er på vej. Her er golf til alle og på alle niveauer.
Gran Canaria er moderne ferie på en herlig solskinsø, som danskerne har kendt i 50 år - og fristes vi næsten til at sige - nu med rigtig meget golf!
Aktuelt vejr Maspalomas
