Marokko, Agadir

Agadir er beliggende i det sydlige Marokko direkte ud til Atlanterhavet og på højde med
Kanarie-øerne. Med sit subtropiske kystklima er der dømt mild vinter og varm sommer i Agadir.


Byen er ung og dynamisk med store og brede boulevarder og en moderne arkitektur. De omkring 600.000 mennesker i Agadir tjener deres penge på turisme og fiskeri - havnen i Agadir er en af Marokkos største fiskerihavne. Der er sandstrande så langt øjet rækker både syd og nord for byen. Det er også her, du finder de store hoteller. Klimaet er mildt og behageligt - 15 grader i gennemsnit i januar og ulideligt varmt i august. I Agadir finder du Marokkos største souk Lhed - og her kan du købe alt!
Bylivet udspiller sig i særdeleshed omkring Avenue Hassan den 2. - det er også her du finder massevis af caféer og restauranter. Agadir er en ung by med masser af liv - men mangler måske lidt af Marrakech’s charme.
Agadir er dejlige strande, lækre hoteller, et dejligt klima året rundt og så gode golfbaner tilsat en god duft af Marokko. Det er ferie på den der specielle marokkanske måde men i et internationalt miljø.

 


Aktuelt vejr Agadir 

+19.0 °C